Forside

Styrk din kreativitet gennem kunstnerisk praksis

Kreakunst udspringer af en nysgerrighed på, hvad vi mennesker kan – og hvad vi kan blive til, når kunst og kreativitet får plads i vores liv. Vi brænder for at udvikle både mennesker og fællesskaber, og vi tror på, at Kunst og Kultur kan åbne døre til nye måder at tænke, handle og være i verden.

Vi faldt begge i kunstgryden som børn og har siden arbejdet professionelt med både musik, maleri og tværfaglige kunstprojekter – og endda forsket i, hvordan kunst kan skabe udvikling, innovation og trivsel. Den viden og erfaring vil vi gerne give videre i de forløb, vi tilbyder.

Vi ved, hvordan man tænder gnisten i mennesker. Hvordan man får idéerne til at flyde. Hvordan man skaber rum for nysgerrighed, mod og nye perspektiver.
Og det bedste? Alle kan være med. Metoderne kan bruges privat, på arbejde – eller hvor end du ønsker at styrke din kreative kraft.

At få prikket til sin kreative åre er berusende. Det giver energi, glæde og en mærkbar følelse af at være i live.

Hvis du har lyst til at genopdage din kreativitet – eller give den et kærligt, bestemt skub fremad – så er vores forløb skabt til dig.

Vi inviterer dig med ind i vores skabende maskinrum: et sanseligt univers hvor maleri, musik og kreativ tænkning mødes på kryds og tværs. Vi blander genrer, bryder vaner og forbinder kunstformer på måder, der får nye idéer til at blomstre.

Vi kalder det et crossover-forløb.
Du kommer til at skabe. Du kommer til at lege. Du kommer til at opdage nye sider af dig selv.

Velkommen til Kreakunst – her får kreativiteten lov til at leve.


Jakob Olsen 2023